Smykker dømmes ofte efter deres materialer, og nogle menes at være bedre end andre. En af følgerne er at lavere vurderede materialer nogle gange bliver forklædt som noget andet, f.eks. når plastik males sølvfarvet eller dekoreres, så det ligner ben eller rav.
Det er synd, for selvom et materiale ikke i sig selv er værdifuldt, kan det være smukt, eller måske rettere skabe noget smukt. Næsten alle materialer har noget særligt at give, hvis de behandles med respekt, og ved at investere noget tid i at lære et materiale og dets karakteristika at kende bliver både begrænsninger og muligheder en del af designet. For mig er det nærmest en leg at tjekke et (for mig) nyt materiale, især når materialet pludseligt viser, at det kan mere, end jeg forventede. Det sker langt fra hver gang …
Det er ikke alle materialer, der er til at lege med, f.eks. er nogle udelukket fordi de er giftige og andre pga. deres flygtighed. Heldigvis er der stadig utroligt mange tilbage, og der kommer nye til, så jeg ser frem til at lære flere bedre kende, når jeg har tiden til det.
Indtil da beundrer jeg andre, som har leget med materialer og udnyttet deres specielle egenskaber, nogle gange med misundelse, for bare det var mig, der havde fundet lige DET.
