Jeg bliver ofte spurgt, hvordan mine ideer opstår, og det er lidt svært at svare på. Mange dukker op, når jeg mindst venter det, f.eks. når jeg stryger, luger eller vasker op. De er flygtige, så jeg har lært at have en sketchbog i nærheden for at fange dem med det samme. Andre idéer er planlagte, fordi de er en del af en planlagt proces, når jeg har et brief at arbejde ud fra eller bliver inspireret. De uventede ideer er sikkert også en følge af processen, i hvert tilfælde tænker jeg, at indtryk bearbejdes mere frit, når hjernen beskæftiger sig med en slags rutine. Ofte giver de løsninger, der passer bedre til mit arbejde, end de planlagte.
Uanset hvor ideerne kommer fra, så er de netop idéer og skal bearbejdes. Nogle kan hurtigt skrottes, andre er næsten færdige, mens nogle skal vendes og drejes, før de kan blive til noget. Jeg synes, de sidste både er de sjoveste og giver de mest spændende resultater. En anden ting er, alle ideer har det tilfælles, at de er inspireret af et eller andet, eller måske er det mere mig, som bliver inspireret af noget.
I min verden kan utroligt mange ting og følelser inspirere, jeg fascineres især af 3-d former, forløb, bevægelse og musik. En skulptur kan vække min 3-d nysgerrighed, det samme kan et møbel, en lampe, en bro, en bygning eller et skib. Et træs grene og kviste kan danne mønstre og give timers arbejde med at finde og tegne fine detaljer, før jeg måske finder mulighederne. Naturen rummer i det hele taget mange inspirationskilder, og det samme gælder matematikken, hvor f.eks. visualiseringer af formler for overflader åbner for tankerne, som også noget musik kan.
Naturligvis har jeg nogle yndlingskunstnere og – designere, faktisk har jeg mange, og nogle gange har jeg været så heldig at se dem udstille. Det gælder bl.a. Alexander Calder, Asger Jorn og Richard Deacon, og hver gang har jeg forladt udstillingen glad og fyldt nye muligheder. Det samme sker en gang imellem, når jeg har besøgt en møbeludstilling, været på skovtur eller spadseret blandt spændende arkitektur.
Jeg har slet ikke nævnt, at et materiale også kan være en inspirationskilde, og det oplevede jeg, da jeg under min uddannelse fik en opgave, hvor jeg havde behov for at bukke ganske tyndt træ. Alt knækkede, uanset om det var tandstikker, tændstikker, finer eller tynde lister, og træet forsvandt ud af opgaven. Det gjorde nysgerrigheden overfor træ til gengæld ikke, for under researchen til opgaven havde jeg set og læst om både dampformet og stukket træ, og så snart jeg fik mere tid, gik jeg i gang med at eksperimentere. I starten gik det ikke godt, køkkengulvet var dækket med knækkede træstykker, men med øvelse begyndte træet at vise sine evner, og jeg blev trukket i uventede retninger. Det endte med smykker, jeg ikke havde forestillet mig, og selvom jeg i dag kender træet bedre, bliver det ved at overraske.
Det er svært at beskrive inspiration, for meget af det sker ubevidst. Uendeligt meget information bearbejdes, og selvom jeg er bevidst om nogle præferencer, så har jeg også svært ved at se en klar rød tråd. Det gik op for mig, at det måske er nemmere for andre at se den, da jeg for nogle år siden læste en lille opgave en tysk studerende havde skrevet om mig. Hun sammenlignede mine nyeste designs med et par af mine tidlige smykker, dvs. smykker fra før mit designstudie, og kunne beskrive en tydelig sammenhæng. Jeg havde aldrig skænket det en tanke, men kunne sagtens følge hende og i øvrigt også se den samme sammenhæng til nogle andre projekter.
