Til kunstforeninger

Til kunstforeninger

Hvis I ønsker en udstilling med mine smykker og små skulpturer, er I velkomne til at kontakte mig på telefon 40144199 eller mail for at høre om mulighederne. 

Selvfølgelig er det vigtigt at finde en udstillingsperiode, men derudover afhænger hver udstilling af rammerne. Derfor er det også vigtigt med en snak om præsentationen af udstillingen, så der er styr på, om det bliver i en montre, i rammer på væggen eller noget helt andet.

Jeg vil gerne, at mine smykker er små skulpturer, uanset om de bæres eller ej, ja nogle gange ender et design til et smykke, som en ren skulptur. I det hele taget er jeg interesseret i det tredimensionelle i smykker, måske mest tydeligt, når en ørering hænger under et øre og kan beskues fra mange vinkler. Den bliver en slags hængende skulptur, i nær familie med uroer, der for mig også er skulpturer.

Måske er det en nysgerrighed overfor smykker, måske det er måden, jeg arbejder med træet på, måske er det den skulpturelle sammenhæng, eller måske noget helt andet. I hvert tilfælde har mine smykker og små skulpturer optrådt i flere kunstforeninger, nogle gange kombineret med et besøg i mit værksted og/eller et lille foredrag om baggrunden for og mulighederne ved at bukke træ.

Corona har sat en – forhåbentligt – midlertidig stopper for udstillingerne i kunstforeninger, men jeg håber, at de bliver genoptaget i takt med, at verden bliver mere normal.