Åbent værksted
Åbent værksted
Okker Otte
Mit værksted hedder Okker Otte, det er ikke bare mit, jeg deler det med 7 andre, og synes, det er en god idé, både pga. selskabet, og fordi vi deler både maskiner og erfaringer. Før Corona deltes vi også om at holde værkstedet åbent den første lørdag hver måned, så alle havde mulighed for at se og købe smykker, snakke om ideer og opleve værkstedet. Det med at holde åbent har vi også prøvet lidt efter, at Danmark blev åbent igen, men en istandsætning af ejendommen har gemt værkstedet bag stillads, plastik, containere og gitre, så værkstedet er blevet en velbevaret hemmelighed.
Der er stadig gang i istandsættelsen, men det begynder at lysne lidt, og så snart det er muligt, holder vi igen åbent for alle. Indtil da er det muligt at komme forbi efter aftale, ja man kan endda blive hentet på gaden og guidet ind.