17. - 18. juni 2022
Begge dage 10.00 - 17.00
Skals - højskolen for design og håndarbejde
Højskolebakken 21
8832 Skals
Når det bliver juni, holder højskolen for design og håndarbejde i Skals endnu en gang marked. Efter aflysning i 2020 og en Coronatilpasset udgave i 2021 ser det indtil videre ud til, at 2022 bliver uden restriktioner, så der både bliver mulighed for at opleve elevernes arbejde i skolens lokaler og møde en række spændende kunsthåndværkere i haven.
Jeg er en af kunsthåndværkerne i haven, og jeg glæder mig meget til at deltage, både fordi jeg holder meget af at møde publikum, kolleger, elever og lærere, og så bliver jeg altid overrasket over, hvor meget fint håndværk, der præsenteres - både af de professionelle og af eleverne.